Camilla Birgitte Jensen | |
Rejsebrev fra Paradis
Den varme brise der forsigtigt rører huden. Det afdæmpede belysning under alléen af de høje palmetræer, der gør at man kan åbne øjnene og indtage det hele.
![]() |
Foto: StockXpert |
Lyden af glade mennesker og spansk musik, bliver lige så stille afløst havets brusen, eftersom du bevæger dig stille og rolig over den lille skråning, der skiller det befolkede poolområde fra standen og havets ro.
Du er taget direkte fra lufthavnen ud til hotellet, ladet bagagen stå, fordi de små fyrre grader gør, at det eneste du har lyst til er at hoppe direkte i poolen. Afkølet og med vådt hår, bevæger du dig nu af sted. Forventningen om synet der venter dig, når du når toppen af skråningen, styrer dig. Alle sanser er aktiveret! Du indtager alt lige fra følelsen af dine bare fødder, på de groftskårne sten der udgør den lille sti, det grønne tykke græs, de smukke røde hawaiiblomster, den klare blå himmel og palmebladene der danner et loft over dig.
Stille og rolig går du og jo længere du når, jo mere du overgiver dig til de smukke omgivelser jo mere bliver du ét med stedet. Det hele føles uvirkeligt og som en drøm. Du lukker alt ude. Det sekund du når toppen mødes du af en kraftig men varm vind og et syn du vil aldrig nogensinde vil glemme. Der ligger det, den perfekte kridhvide stand, det vand der er så lyseblåt at du må knibe dig selv i armen for at tro på at det er rigtigt. Roen der gør at du føler dig tryg og hjemme.
Det øjeblik, lige der, der ved du at du lever! Kan du se det for dig??

