Esben Gravlev Rasmussen |  |
Rejsebrev: Bærplukker i Laos
Planen var at bruge dagen på se på templer. Men inden Esben og hans kæreste nåede så langt blev han spottet af en flok små laotiske piger, der manglede en høj bærplukker.
 |
Hvem skulle have troet, at jeg skulle ende som bærplukker i Laos?
Da min kæreste og jeg i begyndelsen af marts 2006 startede dagen, var planen, at vi skulle gå rundt og se på smukke templer.
Vi befandt os i byen Luang Prabang i Laos, som er på UNESCOs World Heritage liste over bevaringsværdige byer - en stor kulturel oplevelse var os i vente!
Fra vores guest house bevægede vi os på gåben ned mod de første templer, men efter kort tid blev vi stoppet af en flok små piger som råbte til os.
Da ingen af os taler laotisk, står det stadig hen i det uvisse, hvad de råbte, men de fik med fagter gjort det klart, at de var i gang med at plukke bær, og godt kunne bruge en hjælpende hånd!
 |
Da vi kom hen til træet var problemet klart. De unge piger havde allerede plukket alle de bær de kunne nå, men uden for deres rækkevidde var der endnu store mængder modne bær.
De unge piger havde luret, at jeg trods alt var en anelse højere end dem, og jeg blev derfor shanghajet til at hjælpe dem med, at få fat i de sidste bær.
Da jeg var færdig med at plukke de sidste bær, og vi skulle til at drage videre, fik den ene af pigerne stoppet os - vi havde jo ikke fået nogen betaling for vores hjælp!
Hun gjorde fagter til at jeg skulle tage mine hænder frem, derefter hev hun sin pose med bær op af lommen, gav mig en håndfuld og sagde ”thank you”. Bedre start på dagen kan man vist ikke få.
