Andreas Kinch |  |
Antarktis - sidste stop før månen
Antarktis er en ærefrygtindgydende verden i brun, hvid, blå, grå og sort. Andreas udlevede sin barndomsdrøm om at se det sted, der bliver kaldt sidste stop før månen.
 |
Min bedste rejseoplevelse var et krydstogt til Antarktis. Efter et trafikuheld og efterfølgende erstatning kunne jeg pludselig betale turen.
Det var en barndomsdrøm at komme derned, så det var bare med at komme afsted.
Jeg gik ombord på skibet nede ved Chiles sydspids og passagerne var næsten alle Amerikanere – den ene rigere end den anden.
Det var heldigvis ikke aktiekurser vi snakkede om. Der havde jeg følt mig helt udenfor. Istedet snakkede vi om Antarktis, og der kunne jeg fint være med!
Opholdet på skibet var en oplevelse i sig selv- total luksus. Jeg blev ustandselig kaldt ”Sir” af besætningen, og mange af menuerne om aftenen anede jeg ikke eksisterede!
Intet rødt, grønt eller gult
 |
Den store dag var da vi skulle i land. Det var helt uvirkeligt at gå rundt på Antarktis. Jeg lagde mærke til at der slet ikke findes jord og sand dernede.
De steder hvor isen har trukket sig tilbage, er der kun klipper og større og mindre sten.
Jeg lagde også mærke til farverne. Der findes simpelthen ikke grønne, røde og gule farver. Der er kun brun, hvid, blå, grå og sort. Men virkelig flot!
Nogle folk kalder Antarktis for sidste stop inden Månen, og det kan jeg egentlig godt forstå.
Det var ret specielt at gå rundt et sted uden jord, uden sand og uden nogen form for bevoksning – ikke engang det mindste græstrå eller mos var der.
Nærgående pingviner
 |
Det var også lidt ærefrygtindgydende at tænke på hvad der ville ske hvis man gik for langt væk, og missede gummibåden tilbage til skibet, uden at besætningen opdagede det. Så er man ganske enkelt færdig!
Der er ingen steder at gå hen. Den nærmeste bebyggelse er den amerikanske base nede ved 90° syd – ca. 2000 km fra kysten.
Pingvinerne var totalt søde. De kender ikke mennesker som en trussel, og vadede lige forbi os på tæt afstand.
