På backpackertur til verdens største ø af sand

Da jeg blev færdig på gymnasiet tilbage i sommeren 2005 var jeg sikker på jeg var oplyst – de store tænkere lige fra Sokrates til Einstein havde gennem 3 år fulgt mig i tykt og tyndt – men andre mennesker/folkeslag og deres måde at tænke på havde jeg aldrig lært noget om.

 

Jeg smadrede sparegrisen og begav mig ud på en backpackertur fra Melbourne til Cairns. Turen var oplevelsesrig på mange områder, men netop en situation husker jeg som noget specielt.

 

Jeg var ankommet til byen Hervey Bay, hvorfra man tager færgen ud til verdens største sandø – Fraser Island. Her lejede jeg, sammen med 9 andre backpackere, en jeep – den eneste måde at færdes på sandøen.

 

 

Vi camperede rundt på øen – alt efter hvor vi havde lyst til at bo – hvorefter aftenen blev brugt på at nyde de medbragte øl.

 

Jeg opdagede at mennesker fra Sydkorea, Irland, Holland, Tyskland og Danmark når det kommer til stykket ikke er så forskellige.

 

Pigen fra Sydkorea var ikke vant til at drikke øl med folk fra Irland og Danmark, hvilket betød at hun faldt i søvn i den eneste telefonboks på øen som er kendt for at have farlige dingoer som beboere – men dette var også den eneste forskel – vi havde alle de samme drømme og naive indgangsvinkel til den verden vi lever i.

 

Det fællesskab der opstod på tværs af nationerne, på trods af at vi lige havde mødt hinanden, er svært at beskrive – 10 unge mennesker alene i en jeep i 3 dage i et paradis med skildpadder, hvaler og åben himmel.