Drømmen om Hurtigruten

”Når jeg bliver pensionist, vil jeg sejle med HURTIGRUTEN op og se midnatssolen”

 

Det var snakken hjemme hos rengøringsassistenten og graveren, pludselig var børnene fløjet fra reden – og på kirkegården var nogle af de som skulle begraves yngre end os.

 

Vi så på hinanden – så er det nu, vi ringede til DSB`s  Rejsebureau, fik brochurer om HURTIGRUTEN, valgte mellem de spændende udflugter, fik bestilt billetter og glædede os – næsten et halvt år.

 

Endelig kom dagen – 11 dages eventyr var i gang. Først togturen fra Nyborg til Bergen, hvor vi gik ombord i vort flydende hotel – ”Harald Jarl” et gammelt skib med er pragtfuldt personale – og hvor bilerne fik en sele om karosseriet og blev hejst ombord.  

 

Det blev et natursceneri, vi end ikke havde drømt om, glitrende fjorde – knejsende fjelde – nogle med sne på toppen – farvestrålende træhuse på klipperne – solnedgange . mens solen endnu gik ned.

 

Turen ind i Troldfjorden ved midnatstide, hvor solen farvede skyerne rosa og lilla med et strejf af guld – troldesuppe på dækket – dyb dyb tavshed, der høres kun skibsmotorens dunken – 1000 m. høje fjelde på begge sider – så tæt, at vi næsten kunne røre dem, vandfald – smukke blomster i klippesprækkerne – Det var som et eventyr, og vi var med i det.

 

Der var turen ud på Nordkap, mødet med samerne og deres rener, ishavskatedralen, busturen over den fantastiske Atlanterhavsvej – bygget fra klippe til klippe. Nidarosdromen – Musikmuseet som er Tordenskjolds fødehjem. Regattaen på hjemturen, hvor vi blev modtaget af et utal af småskibe og fyrværkeri, vandretur op i byen for fuld musik, tovtrækning mellem to af HURTIGRUTENS skibe, dernæst mellem vinderen og byens stærke mænd.

 

Turen ind i Troldfjorden igen i strålende solskin med Irsk folkemusik på dækket – sikke en stemning. Der var ikke den store luksus om bord, vi sov under dæk, når vi altså sov – der var jo aldrig mørkt – og så var der jo MIDNATSSOLEN, den ser man jo flere gange når man sejler om sommeren, så man er ikke så afhængig af vejret på andre årstider kan man så opleve Nordlyset – det drømmer vi så om at opleve en anden gang – for nu er vi næsten pensionister.