På Europatur med "Bønnen"

Dagen før dagen kom, men ’Bønnen’ var syg. Den havde fået tændrøret skruet forkert på, og havde slugt noget af gevindet. Vi stod på rad og række og så til, da den kedeldragtklædte doktormand gav vores grønne guld hjertemassage. Stilhed. Et lille host. Mere hosten, og glæden var da overordentlig stor, da Bønnen endelig kom til live, og vi omfavnede den alle 4. Nu kunne intet gå galt, og vi var parate til at indtage Europa i måske Danmarks grimmeste veteranbil.

 

Slam! Døren var smækket, og blev ikke åbnet før grænsen, hvor der selvfølgelig blev tanket både Daim og dåser. Vores første overnatning blev på en rasteplads noget syd for Hamburg. Stemningen var god, og vi skulle nu for første gang, af nødvendighed, omdanne Bønnens køkken, spisestue og dagligstue til sovesal og badeværelse.

 

Det gik som smurt, og Kristian og jeg kravlede ovenpå. Vi grinte og fortalte hinanden de dårligste jokes vi kunne komme i tanke om. Den aften på en ussel rasteplads i Tyskland, ville drengehørmen ingen ende tage.

Næste stop blev Omaha Beach. Vi kendte den vel næppe, hvis ikke det var for amerikanske skildringer, om en krig der engang var mellem mennesker. Pligtopfyldende som vi var, gik vi ud på stranden, og iagttog de hæslige monumenter der var stillet op.

 

Ellers var det bare en trist strand i nordfrankring. Ja, og så os selvfølgelig. Vi hoppede rundt på de små tidevandskabte dønninger, og tænkte på hvordan mennesker engang kunne være så uvenner. Vores blotte tilstedeværelse gjorde modsætningen total, så vi forlod stranden uden at se os tilbage. Jeg kunne mærke den skulede efter os.

 

Døren blev smækket på ny, og denne gang tog vores alle fires helt på hjul os til endnu en prik på kortet, hvor vi igen ville vise verden, hvordan venskab defineres.